Casestories

Case 1

Buede glasdøre til Belgisk tog

FERRO – systemleverandør af et komplet buet dørsystem

I november 1999 indledte FERRO og Bombardier Transportation, Brügge forhandlingerne omkring M6 projektet. Selve oplægget indeholdt materiale om 210 togvogne, der skulle ud og køre på de belgiske og franske jernbaneskinner.

M6 projektet adskilte sig kommercielt og teknisk fra hidtidige projekter. Det var første gang, at FERRO skulle være systemleverandør af et komplet buet dørsystem, der således indeholdt buet dørføring, buet glas og buet dørramme. Ligeledes var det første gang, at vi skulle arbejde sammen med Bombardier Transportation i Belgien.

Den tekniske løsning bød på mange udfordringer til udviklingsafdelingen, da pladsforholdene ved specielt én buet enkeltdør var meget begrænsede. Ligeledes skulle denne enkeltdør have en skrå afskæring i toppen således, at den blev 5-kantet.

At få en 5-kantet dør med buet glas til at slutte tæt imod togvognens buede vægge var en stor udfordring. Der blev lagt mange udviklingstimer i denne opgave, som bl.a krævede, at der blev udviklet en ny tilpasset dørføring, og at vi implementerede en ny måde at samle buede dørblade på.

Udviklingsforløbet krævede derfor en stor indsats fra hele virksomheden, og successen afhang af FERRO´s omstillingsevne og fleksibilitet.

Den første leverance blev leveret d. 23.05.2001 og var dermed begyndelse på en samlet leverance på 210 togvogne med 2 enkelt- og 2 dobbeltdøre i hver vogn.

Den sidste leverance bliver leveret d. 13 februar 2004, og i øjeblikket forhandler vi om en forlængelse af kontrakten på M6 projektet på yderligere 125 vogne.

Case 2

FERRO – leverandør af automatiske døre til nyt domicil

I september 2005 indledte FERRO og Idé Skilte, Horsens forhandlingerne omkring leverance af automatiske døre til nyt domicil.
Idé Skilte var på besøg hos FERRO og blev her inspireret af dørene i kontorlokalerne.
I FERRO’s egne kontorlokaler bliver man mødt af døre, der automatisk og let glider til side, når man træder hen foran dem.

Idé Skilte havde tidligere arbejdet med ideen om automatiske glasdøre til deres nye bygning, men var blevet enige om at fravælge en sådan løsning, da den åbenbart var for dyr at gennemføre.

Selve opgaven bestod i at levere 5 stk. identiske dørsystemer med et fastmonteret glas i venstre side samt en bevægelig glasdel i højre side til henholdsvis 3 kontorer, indgangsparti og udgang til produktionslokale til en konkurrencedygtig og attraktiv pris.

Konceptet til Idé Skilte’s døre blev taget fra FERRO’s egne, dog med visse ændringer i styringer, kontakter, følere og
el-tilslutning.
Og så var det bare et spørgsmål om at tilpasse det hele til netop forhold og ønsker hos Idé Skilte.
Ud fra FERRO’s mærkesag om fleksibilitet og om altid at kunne tilbyde individuelle tilpasninger blev opgaven en realitet.

Resultatet blev, at der skulle leveres 3 stk. glasskydedøre med kontakt for åbning og lukning til kontorer og 2 stk. døre med bevægelsessensorer på begge sider til indgangsparti og produktionslokale.

Dørene blev leveret og monteret i løbet af november/december 2005.

Idé Skilte har udtrykt stor tilfredshed med dørene.
Glasset giver som ønsket meget lys og rummelighed i kontorlokalerne samtidig med at man i de øvrige lokaler uhindret kan gå ud og ind med hænderne fulde.