Vore teknikere har fokus på at designe produkter, der sikrer en effektiv slutmontage tilpasset hver bustype. Et effektivt montageforløb er med til at minimere kundernes omkostninger og derigennem øge deres konkurrenceevne.
Vore dørsystemer leveres oftest som 3 enheder, nemlig som søjler, dørblad og monteringplade. Automatikken til døren kan således være samlet og testes på forhånd på en monteringsplade, hvilket sikrer en hurtigt montering med lav risiko for fejlopsætning.
For hvert dørsystem udarbejdes der iht. vore kunders ønsker en montage- og servicevejledning, som giver råd og vejledning om montering og vedligeholdelse.