FERROs buskoncept

Konceptet bag en FERRO busdør tager udgangspunkt i vores egne kernekomponenter. F.eks er pneumatikken bygget op omkring en kompakt drejecylinder, hvor dørsøjlen påmonteres. Dette sikrer optimal kraftoverførsel og stabilitet både, når døren er i åben og lukket position. Den unikke FERRO drejecylinder sikrer et konstant drejningsmoment under hele dørvandringen, hvilket bidrager til en jævn åbne & lukke hastighed.

Dørbladet opbygges omkring aluminiumsrammen, hvor såvel termoglas som enkeltglas kan isættes. Rammens udformning og størrelse kan tilpasses bustype og design. Selve aluminiumsrammen består af et specielt designet profil, der sammen med glasset giver en robust og stabil konstruktion.

Optioner på busdøre

Den individuelle tilpasning er en af vore mærkesager. Vi kan derfor tilbyde et bredt sortiment indenfor låsesystemer, håndtag og farvevalg samt en generel tilpasning til bussens interiør.

Ring & hør nærmere, så fremsender vi gerne datablade med yderligere oplysninger om vores døre.